Follow Us

Gamer Headset 2020 – Bedst i test & guide

Når det kommer til gaming er der enkelte stykker udstyr, som virkelig gør en enorm forskel. Ligesom du gerne vil have en god skærm med lav responstid og mange hertz, vil du naturligvis også være sikker på, at du rent faktisk kan stole på det, du får fortalt af spillets lyd. Det er her, at du får brug for et gamingheadset, som kan give dig et lige så godt udgangspunkt som andre gamere.

Find det rette gamerheadset

Det kan være svært at finde det bedste headset til gaming. Og det er netop fordi, at der typisk ikke er ét, som der definitivt kan siges at være det allerbedste headset. Det kommer nemlig an på en del forskellige ting.

Først og fremmest svinger det i forhold til, hvilket spil, du typisk spiller. Spiller du World of Warcraft vil et dyrt headset i højeste kvalitet måske være mere nice-to-have end need-to-have. Er vi derimod henne i skydespil, hvor du til enhver tid kan få en klar fordel ved at lytte dig til, hvor fjenden er, vil det være helt essentielt med et godt headset.

I denne artikel vil vi gerne dække området så godt som overhovedet muligt, så du let kan finde ud af, hvilket headset, der er det rette for dig.

Det skal være komfortabelt

Først og fremmest skal du kigge efter et headset med komfort i fokus. For selvom lydkvaliteten måske er rigtig god, kan det være forfærdeligt at have et headset på, som sidder for stramt omkring ørerne. Selv gaming i en times tid kan give irritationer og ømhed omkring dine ører. Forestil dig så, at du sidder med dem på i 5-6 timer i streg.

Derfor anbefaler vi altid, at det headset, du vælger, skal være justerbar i toppen. Altså at du har mulighed for at justere størrelsen på headsettet, så du kan lette trykket omkring dine ører. Ofte følger der et ekstra sæt muffer med til de nye headsets, som er af memoryfoam. Disse kan du med fordel gøre brug af til de gange, hvor du ved, at du skal sidde klistret foran skærmen i længere perioder.

Full-on er vejen frem

Det kan være fristende at bruge et par in-ears til at game. De kan bare desværre ikke tilbyde de helt samme omgivelser, som du får med et full-on headset. Og lad aldrig valget faldet på et on-ear headset – de vil drive dig til vanvid pga. smerten i dine ører efter kort tid. Og så skal du til at investere i et nyt headset alligevel.

En forlængelse af full-on headsets er, at de isolerer meget bedre. Det giver sig selv, eftersom de dækker dine ører fuldstændigt. Og isolation gør det muligt for dig at høre meget bedre, idet du ikke bliver påvirket af ekstern støj. Det giver dig meget bedre mulighed for at fokusere på spillet.

Undgå ren plastik

Tiden hvor gamingheadsets var fremstillet i ren plastik er heldigvis ved at være forbi. De fleste har et metalstel, som gør det betydeligt mere holdbart og giver en længere levetid. Derudover knirker de heller ikke, som plastik desværre vil komme til at gøre i længden. Kort og godt – lad vær med at vælge et headset af plastik.

Vælg det rette design

Der findes rigtig mange forskellige headsets på markedet. Og hvis du scroller længere og længere ned på webshops, når du søger, vil du falde over nogle højst besynderlige headsets. Det er typisk når du begynder at bevæge dig væk fra de større og etablerede brands indenfor gaming, at du vil falde over headsets som ligner noget fra Star Wars.

Hvis du har planer om at anvende dit gamer headset ude i den virkelige verden, anbefaler vi ikke kun, at du vælger en model, hvor du kan tage mikrofonen af – men vi anbefaler i allerhøjeste grad også, at du vælger et headset som ser almindeligt ud.

En god tommelfingerregel er, at jo mere dit headset ligner et rumskib, jo lavere kvalitet er det sandsynligvis også.

Bedst i test og anbefalinger af headset

Herunder har vi fundet frem til de bedste i test, vores anbefalinger og andre headset, som måske passer til dig, hvis du spiller et bestemt spil eller har brug for lyd på en højere plan.

HyperX Cloud II

✅ Set til 689,- hos WEBdanes –> Gå til tilbud

⭐⭐⭐⭐⭐ – Vores anbefaling til headset under 1000 kr.

HyperX Cloud II headsettet fra Kingston er hurtigt blevet favoritten blandt størstedelen af professionelle og casual gamere. Den bruges til både gaming – men i særdeleshed også til almindelig kontorbrug, idet den egner sig rigtig fint til begge dele.

Headsettet vurderer vi som værende bedst til prisen. Dette skyldes den forholdsvis høje pris, som man er vant til at give for “den gode lyd”, men som du ikke støder ind i her. Du får altså tæt på den højeste kvalitet, du kan få – til en relativ lav pris

Længden på ledningen er forholdsvis lang, men du har mulighed for at tage den lille adapter af og bruge headsettet direkte i jackstick. På den lille adapter sidder der mulighed for at slå 7.1 surround sound til eller fra. Ligeledes har du her mulighed for at slukke lyd, mikrofon eller justere niveauet på den ene eller anden.

Headsettet er opbygget med et stel af aluminium som gør, at den kan holde til at tage lidt tæsk. Den holder i mange år, hvis du bruger den til helt almindeligt brug – og ligeledes vil den også holde i rigtig lang tid, hvis du har en tendens til at kaste headsettet ned i bordet fordi du missede dine skud, selvom enhver kunne se, at du skød lige i hovedet.

Ekstrem behagelig med mulighed for justering

Sammen med headsettet medfølger et par puder i memoryfoam. Disse er geniale at sætte på til de dage, hvor du bruger rigtig lang tid foran skærmen med headsettet på. Vi kender alle til den trælse smerte, som sidder i ørerne efter en lang dag med headset på. Her er redningen i form af et par lækre memyfoam puder, som former sig efter dine ører og ikke presser ind, hvor det bliver ømt med tiden.

Kompatibel med Discord og Teamspeak

Der er ikke noget værre end den mate, som hopper på Discord eller Teamspeak, hvor du er nødt til at manuelt skrue ned for personens mikrofon. Det problem vil du ikke komme til at opleve med HyperX Cloud II. Den er nemlig som standard kompatibel med begge softwares, så den selv tilpasser sig og justerer til perfektion. Din stemme vil komme igennem klart og tydeligt – ikke for højt og ikke for lavt. Helt uden du behøver at rette dine indstillinger selv.

Forskel på HyperX Cloud II og Cloud Silver

Selvom det er to “forskellige” modeller, så er der en del, som har spurgt ind til forskellen på disse to. Og den klare forskel ligger i, at det kun er Cloud II headsettet, som tilbyder 7.1 surround sound. Den finder du altså ikke ved tidligere modeller.

Ligeledes er der også kun Cloud II som har lydcontroller i ledningen, hvor du selv kan justere dine indstillinger. Den sidste forskel ligger i, at Cloud II er med USB, hvor de to tidligere modeller er med særskilt kabel til mikrofon- og højtalerdelen.

Features på HyperX Cloud II

🟢 Mikrofon kan tages af og på.
🟢 Headset lukker tæt om ørerne for en passiv noisecancelling effekt
🟢 Stel i aluminium – rigtig stærkt og holdbart
🟢 53mm drivers – få den højeste lydkvalitet
🟢 Er kompatibel med PC, Xbox One, PS4, Mac, Mobil og VR
🟢 Fås i fire farver, hvor Red naturligvis er den klare bestseller

SteelSeries Arctis 7 – Bedste overall trådløse headset

✅ Set til 1189,- hos WEBdanes –> Gå til tilbud

Igennem tiden har rigtig mange brands forsøgt at skabe det bedste trådløse gamer headset. Mange har fejlet – få har fortsat jagten og fejlet endnu mere. Det store problem igennem tiden har været at skabe et headset, som har en lige så hurtig opfangning og respons som et kablet headset.

Arctis 7 fra SteelSeries blev skabt med netop dette formål. At skabe det ultimativt bedste trådløse headset til gaming. Har de klaret det? Ja, de har i hvert fald vundet utallige awards (og er faktisk det trådløse headset, som har vundet allerflest awards igennem tiden indenfor gaming) – dette tæller bl.a. kæmpemedier indenfor gamingbranchen såsom IGN, cgm, T3, tom’s og PCGAMER.

Uddrag af IGN anmeldelse ⭐
The SteelSeries Arctis Pro Wireless is the complete package; a well-made, super comfy wireless headset with 7.1 surround sound with the ability to connect up to three devices.

24 timers gaming – hvem bukker under først?

Arctis 7 har en batteritid på 24 timer, før den skal oplades. I en ideel verden, hvor du ikke er begrænset af skole, arbejde, familietid eller behovet for søvn, vil du derfor have mulighed for at spille 24 timer i streg, før headsettet giver op. Ikke at du får brug for det, men det viser noget om all-around kvaliteten i dette headset. Så selv til de tider, hvor du glemmer at sætte den til opladning efter et par afteners gaming, har du sandsynligvis stadig krudt tilbage, når du står op dagen efter for at tage et morgengame.

Brug til gaming – brug til privaten

Det er sjældent at gamingheadsets ligner et helt almindeligt headset. Her har SteelSeries formået at skabe et stilrent design, som vil kunne fungere lige så godt på gaden, i metroen eller i skolen, som de vil, når du sidder in-game. Det har typisk været sådan, at hvis du tager et reelt gamingheadset (tænk tilbage til SteelSeries Siberia tiden) på i offentligheden, vil du med garanti opleve, at folk lige kigger en ekstra gang. Ikke ment på den måde, at du ikke kan tage et gamingheadset på i offentligheden – men med dette Arctis 7 headset, vil folk ikke lægge mærke til, at du rent faktisk går rundt med et headset, som udelukkende er fremstillet til gamere.

Alle features er til topkarakter

Der er som regel altid én eller to ting, som man kan sætte en finger på ved gamingheadsets. Enten er det designet, mikrofonen, lyden eller noget helt fjerde. Det er dog ikke tilfældet med Arctis 7.

Med bånd fra skibriller er det allerede lidt atypisk, men det er med til at give en fremragende komfort, gøre headsettet lettere og justerbart, så det sidder helt perfekt.

Mikrofonen i headsettet kan skubbes ind, så den ikke ses. Og kvaliteten af denne resulterer i et klart og tydeligt speak, som du ved kan være altafgørende i et hektisk spil.

Specifikationer / features ved Arctis 7

🟢 Har 7.1 surround sound
🟢 Trådløs op til 12 meter
🟢 Kan tilsluttes med USB eller Single 3.5 mm
🟢 Frekvens respons – 20 – 20.000 Hz
🟢 Følsomhed på 98 dB
🟢 Kører gennem SteelSeries Engine 3 drivers
🟢 Kabellængde på 4 meter
🟢 Kabel kan tages af og på
🟢 Vejer 376 gram
🟢 Kan holde strøm i 24 timer før genopladning er nødvendig
🟢 Ekstrem let gamingheadset – ingen smerter i nakke eller ører

Logitech G Pro X Gaming Headset

✅ Set til 789,- hos PROSHOP –> Gå til tilbud

Logitech G Pro X er blevet hyldet som det bedste gamerheadset, som Logitech hidtil har produceret. Den går til en god pris, har et elegant og stilrent design og vigtigst af alt; giver dig en fantastisk lydoplevelse. Den er fremstillet med professionelle e-sportudøvere i fokus, men er ligeledes et headset, som kan bruges af selv de mest casual gamers.

Logitech har i den seneste tid været kendt for, at alt skal produceres uden kabler. Det er dog ikke tilfældet her, men med den hast, der produceres trådløse gamermuse fra Logitech, er det ikke helt urimeligt at sige, at denne model nok også kommer som trådløs i den nærmeste fremtid.

Sammen med G Pro X medfølger naturligvis goså den kendte G Hub software. Her har du virkelig mulighed for at gøre din mikrofon så perfekt, at alle på din channel gerne vil høre dig snakke. Der har igennem tiden været meget snak omkring mikrofoner på headsets. De har ikke haft mulighed for at måle sig helt med en decideret standermikrofon til f.eks. streaming eller kontorbrug. Men med headsettet og en finjustering i G Hub kan du komme næsten helt hen til målet om en perfekt stemme online. Årsagen til dette er en Blue VO!CE teknologi, som anvnedes til mikrofonen. Den opfanger og tuner din stemme i realtid, så du selv kan styre, hvordan du skal skyde. Der er forskellige presets – f.eks. broadcaster mode, som du kan vælge mellem.

I forhold til holdbarhed er Logitech G Pro X også med på vognen. Den har en ramme fremstillet i aluminium og stål. Konstruktionen er meget let og gør derfor, at du ikke får en oplevelse af at “fumle” rundt med headsettet.

Ligesom Arctis 7 anvendes DTS Headphone:X 2.0 7.1 til surroundsound, som tager din spiloplevelse op på et nyt niveau. Ligeledes er der PRO-G 50mm drivers. Du er altså fuldstændig sikret, at du kommer til at høre fjenden eller et defuse, der bliver sat i gang. Den fanger simpelthen alt.

Skal du bruge headsettet i lange perioder af gangen bliver du glad for at høre, der medfølger ørepuder i memoryfoam. Så du har altså muligheden for at vælge mellem kunstlæderpuderne, som resulterer i den bedste støjredktion – eller velourpuderne, som gør at du ikke oplever smerte eller ømhed; næsten uanset hvor længe du sidder med dem på.

Specifikationer / features: 

🟢 Fremstillet til professionelle gamere
🟢 Har aftagelig mikrofon – den ultimativt bedste på markedet
🟢 Memoryfoam ørepuder medfølger
🟢 Taske medfølger
🟢 Mulighed for at splitte til separate 3.5 mikrofon / hovedtelefoner eller USB
🟢 Blue-VO!CE mikrofonteknologi
🟢 G-hub software – justér selv din stemme 100%

HyperX Cloud Alpha

✅ Set til 646,- hos PROSHOP –> Gå til tilbud

Cloud Alpha – og sin storebror Cloud Alpha Pro – er udviklet til konsolbrug, men har bevæget sig ind over et mere all-around område. Den helt store præsentation var 50 mm drivere med dual-kammer teknologi. Det er altså betydende med en banebrydende lydkvalitet, som sikrer at du aldrig taber en duel igen (lyden vil i hvert fald ikke være skyld i det).

Det klassiske røde og sorte design vandt virkelig frem og er naturligvis blevet brugt igen. Sammen med en opgradering af rammen og justering af det lette design, får du altså et gamerheadset som kan holde i ekstrem lang tid – og den går ikke let i stykker, hvis du pludselig taber duellen og får en impulsiv trang til at kaste headsettet ind i væggen.

Der er aftagelig mikrofon, så du ikke behøver at bakse med det. Et must-have på headsets efter vores bog – og det er godt, at det stort set er blevet standard for alle de nyeste headsets.

Certificeret af TeamSpeak og Discord

Cloud Alpha er certificeret med TeamSpeak og Discord. For dig betyder det, at du kan sætte headsettet til, springe direkte ind på den channel, dine venner sidder på og efterfølgende have perfekte indstillinger. Du behøver altså ikke at rode med rundt – du kan hoppe direkte ind, og så kan dine venner høre dig til perfektion.

Features / Specifikationer

🟢 Stilrent og elegant design
🟢 Aftagelig mikrofon – et must
🟢 50mm drivers – den bedste lydkvalitet, du finder
🟢 Kan opdeles i 3,5 mm mini-jack eller USB
🟢 Rejseetui medfølger
🟢 Lydkontrol på ledning – volumen og mute
🟢 98 dB lydtryksniveau
🟢 Noise-cancelling funktion i mikrofonen (ingen hvid støj)
🟢 Neodym magneter i drivers

Sennheiser GSP 370 – Bedste trådløse headset til konsol

✅ Set til 1489,- hos PROSHOP –> Gå til tilbud

⭐⭐⭐⭐⭐ – Vores anbefaling til gamerheadset til konsol

Sennheiser har altid været blandt dem, der gik forrest, når det handler om lydkvalitet. For hvad er næsten vigtigere end det visuelle i et spil – det er nemlig lyden. Længe har de – gang på gang – præsenteret nye teknologier, som har dannet rammer for det udstyr, som vi alle bruger og elsker i dag.

Op til 100 timers gaming

Sennheiser GSP370 er et trådløst headset, som er helt ideel til konsolbrug. Den har nemlig en absurd levetid på sit batteri på 100 timer. Og det er altså 100 timer med stabil og lyd, som ikke påvirkes af lag. Du har altså mulighed for at spille i moderat omfang i flere uger, før du behøver at sætte den til opladning. De skriver faktisk selv, at en gennemsnitlig gamer (6 timer om ugen) kan spille i fire måneder, før headsettet skal oplades. Det er meget imponerende, men dog ikke muligt at overføre til et realistisk brug på den måde. Vi kan godt blive enige om, at du måske gamer lidt mere end 6 timer om ugen. Og du glemmer nok også at slukke headsettet til tider.

Komfort i højeste kvalitet

Til konsol er det super let at tænde enheden, hoppe ind i spillet, på med headset og så bare i gang i flere timer. Derfor er komforten, sammen med lyden naturligvis, i højeste prioritet hos Sennheiser. I GSP 370 er der vidreudviklet på designet fra GSP 300-serien, som er blandt de mest populære headsets nogensinde. Ørepuderne på det er lavet i flere forskellige materialer for at skabe den bedste og mest komfortable oplevelse for dig.

Lyd i førersædet – men hvad med mikrofonen?

Mikrofonen er ligesom resten af headsettet i højeste kvalitet. GSP 370 har nemlig en mikrofon som selv lukker støj ude (noisecancelling), så dem, der skal lytte til dig, ikke oplever unødig støj eller mindre forstyrrelser. Dejlig bekvemmeligt er det også, at du kan mute dig selv ved blot at løfte mikrofonarmen op. Som regel skal du finde controlleren nede på kablet – og det er noget værre bøvl. Ligeledes kan du på siden også justere lydstyrken, så du ikke behøver at springe ind og ud af spillet, bøvle med tastaturet eller række armen ned for at justere.

Features / Specifikationer ved Sennheiser GSP 370

🟢 Det absolut bedste trådløse headset til konsol
🟢 Ekstrem lang batteritid – kan holde strøm i 100 timer
🟢 Low-latency – få den bedste spiloplevelse i realtime
🟢 Broadcast kvalitet i mikrofonen – let og hurtigt at mute
🟢 Frekvens 20-20000 Hz

Vælg det bedste gaming headset

Selvom det kan være en jungle til tider, er der enkelte ting, som du hurtigt og let kan tage stilling til, for at vurdere, hvilket slags headset, du skal kigge efter. I jagten på headsettet er den første – og mest naturlige – tanke at gå ind på en shop og scrolle ned. Problemet er, at hvis du ikke ved, hvad du skal kigge efter, vil du komme til at springe på den første model, som ser tiltalende ud for dig. Det kan enten være på baggrund af en personlig præference om, hvorvidt mikrofonen skal være på den ene eller anden måde – eller om det tilfældigvis er en sort eller hvid model, der bliver vist. Ofte har webshops bestemte produkter, som har en højere fortjeneste og derved bliver skubbet lidt højere op. Og selvom det sikkert er et fint headset, vil det typisk ikke kunne måle sig med headsets produceret af de største og mest etablerede brands, der har brugt mange år og kroner på at produktudvikle.

Herunder går i step-by-step igennem nogle forskellige elementer ved valg af headset – og hvordan du skal agere ud fra dem:

1. Konsol eller PC

Skal den bruges til konsol eller PC, kan du risikere, at et headset ikke er kompatibelt med det. Langt de fleste nye headsets har dog typisk både 3.5 mm jack og en forlænger i form af USB. Så det er heldigvis ikke et problem, hvis du kigger på nyere modeller.

2. Kvaliteten af lyd

Det vigtigste du skal holde øje med, er naturligvis hvor god kvaliteten af lyd, der kommer fra headsettet, er. Det er her at driverstørrelse kommer ind – og du skal gerne sigte efter 40 mm eller højere. Det er ligeledes her, at et billigt headset i lav kvalitet ikke kan følge med længere. En fordel her er noisecancelling. Hvis headsettet samtidigt har noisecancelling funktionalitet, er du sikret en formidabel lyd og har virkelig mulighed for at fordybe dig i spillet og lukke diverse støj ude. God lyd er næsten altid en god spiloplevelse.

3. Mikrofonen skal være god

De fleste onlineaktiviteter i form af spil, kræver efterhånden et headset. Det gør sig naturligvis kun gældende for spil, hvor det er nødvendigt, at du kan snakke med dine holdkammerater in-game eller igennem et chatprogram som Discord eller TeamSpeak. Hvis du hovedsageligt spiller singleplayer spil, er kravet ikke  stort. Men vi anbefaler aldrig at du vælger et headset uden en mikrofon.

Kvaliteten af dit input skal naturligvis også være i top. Der er ingen som gider at være på hold med personen, hvor det lyder som om, at der spilles ude fra badeværelset eller under vandet. Slør i stemmen, kontinuerlig hvid støj eller ekko er simpelthen det værste.

4. Komforten skal være i top

Komforten er det vigtigste, når det kommer til headsets. Det er også derfor, at vi altid anbefaler et full-on headset i stedet for f.eks. in-ear eller on-ear. Du kommer til at have disse på hovedet i rigtig lange periode af gangen – så skån dine ører og hoved for ømhed og smerte. Irritationer fører kun til dårlige spiloplevelser og smadrer fuldstændig dit humør. Vær opmærksom på, om der medfølger ekstra muffer i form af memoryfoam eller om stroppen er justerbar, så du let kan indstille headsettet.

5. Trådløs eller ikke trådløs?

Skal dit headset være trådløst eller med kabel? Som regel er der en tendens til at konsolspillere bruger trådløse headsets. Og det skyldes typisk den slags spil, som der spilles på konsol. Det kan f.eks. være GTA, hvor det ikke er alfa og omega, at responstiden skal være helt i bund. Spiller du derimod et spil som Counter-Strike, hvor det er altafgørende, om du hører fjenden om hjørnet eller i færd med at plante bomben, kan dit valg falde et andet sted.

Dette er taget ud fra, at du vælger mellem et ældre trådløst headset eller et ældre kablet headset. For det er nemlig sådan, at nutidens teknologi har gjort det muligt, at du ikke kan mærke en tydelig forskel på, hvorvidt det er trådløst eller ej, såfremt du vælger en model som f.eks. SteelSeries Arctis 7. Det er på samme måde med f.eks. den nye Logitech G mus.

6. Prisen på headsettet

Om du skal vælge et dyrt headset eller billigt headset, kan vi ikke hjælpe med. Vi kan dog vejlede lidt i forhold til, hvor skillegrænsen er. Nede i den lave klasse omkring 3-400 kr. kan du få et fornuftigt headset, men det vil ikke være up-to-date med alle de nye funktioner eller effekter, som et nyere headset har.

Det er muligt at finde et headset lige under 1000 kr., som kan holde dig i rigtig lang tid og er på niveau med det udstyr, som professionelle også bruger i sit privatliv. Hvis du krydser grænsen henover 1000 kr., kan du få rigtig gode headsets, som du kan være sikker på holder i mange år fremadrettet. Kvalitet og pris går hånd i hånd ved disse produkter.

Ofte stillede spørgsmål om gamerheadsets

⭐ Hvordan vælger man det rigtige gamerheadset?

Sørg for at komforten er i orden på headsettet. Du skal bruge det i rigtig mange timer. Derudover bør du sigte efter et gamingheadset fra et brand, som allerede er etableret i branchen, eftersom pris og kvalitet typisk hænger sammen med disse produkter.

✅ Hvad koster et gamerheadset?

Der er flere prisklasser, men kvalitet og pris går hånd i hånd her. Forvent mellem 600-1200 kr.

🎧 Hvilke gamer headsets er bedst?

De bedst bedømte headsets er SteelSeries Arctis 7, HyperX Cloud Alpha og Logitech G Pro