Follow Us

Find det bedste havespil til sommeren [Anbefalinger]

Find det bedste havespil til sommeren [Anbefalinger]

Er du på udkig efter det bedste havespil til sommerens lune aftener og hygge med familien?

Når vejret er godt udenfor, handler det bare om at komme ud at nyde solen, få godt mad og skabe en masse gode oplevelser. Efter en periode med gråt vejr og kedelige dage, tænker du helt sikkert tilbage på sommeren og i særdeleshed de gode stunder, du har haft, mens vejret har været godt udenfor.

En af de ting, som virkelig kan få humøret på næste niveau, når solen stikker frem, er havespil. En sikker vinder for personer i alle aldre – det gælder lige så meget for unge mennesker, som søger en hyggelig begivenhed, der måske ikke kun skal gå op i ølbowling og druklege, som det gælder for familier med de yngre i familien.

Find det bedste havespil til din sommer

Ligesom et godt brætspil, er det fantatiske ved havespil, at du kan komme igang på meget kort tid. Der findes både havespil, som ikke kræver det store (det vil sige, at du kan lave det derhjemme med materialer, du selv ejer), mens der også findes havespil, som du køber og kan sætte op og komme igang med, med det samme.

Vi har her i artiklen lavet en oversigt over de mest sikre havespil, som igennem mange år har gjort leg i haven til en fornøjelse – lige fra ferier i sommerhuset til haven med familien på besøg.

Intet havespil uden regler 🙂 

Samtidig dækker vi også reglerne for de specifikke havespil, så du let og hurtigt kan komme videre herfra. Der findes en række forskellige havespil – nogle er mere passende til større forsamlinger, nogle kræver kun to personer og en helt tredje er måske generelt sværere for at udfordre deltagerne i højere grad.

Sådan udvælger vi produkter til vores artikler:
Vores forretningskoncept er at sammenligne og vurdere forskellige produkter baseret på vores viden om produkterne. Vi er en affiliate-side. Det betyder, at vi får en kommision, når vi promoverer et givent produkt, som en af vores partnerskaber sælger. Alt indhold på hjemmesiden er således sponsoreret indhold.

Vi tester ikke selv de nævnte produkter i artiklen, men samler derimod alle relevante informationer om produkterne fra vores partnervirksomheder og videregiver dem til dig. Selvom vi er en affiliate-side udvælger vores skribent-team nøje, hvilke produkter der fremgår af hjemmesiden. Her tages både moralske og etiske foranstaltninger, der sikrer at produkterne lever op til en række standarder.

Vores udvælgelse og vurdering af produkter beror generelt på følgende kriterier:
✔ Produktets egenskaber og specifikationer
✔ Kundeanmeldelser
✔ Produkttests fra ekspertkilder
✔ Research af markedet
✔ Viden om, hvad du som læser ønsker af viden om produkterne

Selvom vi er en affiliate-side og derved får en kommision for de produkter vi promoverer, prøver vi så vidt muligt at give dig et nuanceret indhold, med fokus på fakta og brugbar viden.

Hvorfor havespil?

Først og fremmest er det naturligvis for underholdningens skyld. Når grillen er fremme og der ventes på at pølserne sprækker, er det perfekt med en hurtig afkobling, hvor der kan opbygges en stemning.

Derudover er havespil også et formidabelt redskab til at stimulere hånd-øje-koordination og udfordre motoriske evner. Så et havespil er ikke blot et havespil. Det er en god og lærerig måde at aktivere kroppen og de motoriske evner på. Vi har derfor samlet en række forskellige og sjove havespil, som vi håber kan få en plads hos dig og som kommer til at hitte som det bedste havespil henover sommeren.

Stigegolf – Et formidabelt bud på det bedste havespil

Det bedste havespil

Stigegolf er blevet ekstremt populært de seneste år. Men det har faktisk været spillet i mange år inden da af personer, som selv har bygget spillet og brugt golfbolde forbundet med snor. Når det ikke kaldes stigegolf, kendes det typisk som ladder golf, kastespil, ribbegolf eller klunkespil.

Et formidabelt bud på det bedste havespil

Det er den helt sikre vinder, når det kommer til at bringe hyggen ud i haven mens solen er fremme. Stigegolf er et meget let spil, som både underholder børn såvel som voksne.

Årsagen til dens popularitet skyldes, hvor simpelt det egentlig er at gå i gang med. Helt simpelt er det jo blot en træramme med tre vandrette pinde, som du skal forsøge at få kuglerne til at sidde fast omkring. Selvom det er simpelt, stiger stemningen hurtigt og der går konkurrence i den blandt de deltagende. Og et enkelt spil bliver hurtigt til femten spil.

Selve spillet kommer i en taske, som gør det let at tage spillet med sig på ferien eller hvis det skal flyttes eller pakkes væk sommeren over.

Kort sagt er det det perfekte spil i haven, parken, stranden eller med i sommerhuset.

Samtidig er det også værd at nævne, at det ikke blot er underholdende, men også stimulerer øje-håndkoordinering. Så

Reglerne i stigegolf

Der er 6 bolde i spillet, men der kan sagtens bruges flere bolde for at gøre spillet mere spændende og få flere personer med. Der skal dog være lige antal, så det passer med antal spillere.

Du kan være ned til 2 personer om at spille og typisk op til 6 (medmindre I har flere bolde).

Det foregår ved at man deler sig op i 2 hold. Herefter stiller I jer bag kastelinjen og går i gang med spillet. Hver runde varer 3 kast (3 kast hver eller én til hver afhængigt af, hvordan I spiller). I skiftes til at kaste og afhængigt af, hvor I rammer på stigen, er der flere eller færre point.

  • Den øverste ribbe giver 3 point
  • Den midterste ribbe giver 2 point
  • Den nederste ribbe giver 1 point

21 er det gyldne tal

Det gælder herefter om at nå op på 21 point hurtigst muligt. Hvis I kommer over 21 i sidste runde, nulstiller pointene i runden og runden skal gentages fra det point, du havde før. Et eksempel kan være, at du har 18 point og i sidste runde rammer 2 bolde på den midterste og derved får 22 point. I det tilfælde vil runden nulstille og du starter på 18 point i næste runde og forhåbentligt afslutter herefter.

Hvis begge hold har 21 point i sidste omgang, er der typisk flere måder, det kan blive afgjort på. Nogle vælger at gentage runden, mens andre (hvis man er flere) vælger at de to sidste personer skal kaste med de 3 kugler hver – og holdet der får flest point i runden, vinder spillet.

Det skal naturligvis nævnes at – eftersom der bruges golfbolde – bør børn (og andre for den sags skyld) ikke bevæge sig foran deltagerne mens der spilles. Selvom der bliver hygget på højeste plan, kan stemningen lynhurtigt gå den anden vej, hvis en golfbold pludselig placeres i panden på en anden person.

Alt i alt er stigegolf et fantastisk spil og man kan ikke nævne havespil uden også at nævne stigegolf. Stigegolf er efter vores overbevisning en af de havespil der topper listen og derfor vurderes som det bedste havespil for hele familien.

i samarbejde med PriceRunner

Kongespil – et klassisk bud på det bedste havespil

Det bedste havespil

Det klassiske havespil kan godt være det bedste havespil

Kongespillet er kongen over alle havespil. Vi kender det alle – og til større arrangementer skal der nok ligge et kongespil i flere bagagerum, som er klar til at blive fundet frem.

Den klare fordel ved et spil som kongespil er, at større forsamlinger kan spille det og være aktive på samme tid. Det er ligegyldigt om du spiller 1 mod 1 eller om I spiller 6 mod 6. Og når det er ved at være tid til at ramme kongen, er humøret på sit højeste og stemningen skal opleves.

Det er svært at lade vær med at rive sig med, når der pludselig kun mangler én på hver side.

Reglerne til kongespil – Sådan spiller du:

Reglerne til kongespil er ret simple. Du kan spille én mod én eller være delt op i to hold med lige antal spillere på hvert hold.

Formålet med spillet er at vælte alle modstanderholdets knægte og herefter kongen. Så har du vundet kongespillet.

  1. Markér dit spilleområde – anbefalet længde er 10 meter og 5 meter i bredden.
  2. Du placerer kongen i midten af banen.
  3. Dine 5 knægte placeres på din egen afgrænset linje, hvor der er jævnt mellemrum mellem hver knægt

Herefter går spillet i gang. Du skal altid stå på din egen afgrænset linje, når du kaster. Dine pinde skal kastes med underhåndkast, hvor du kaster den lodret nedefra. Det er vigtigt at gøre det på denne måde, idet det er mod reglerne at kaste den med sidelæns skrue.

Startskuddet…

Én deltager fra hvert hold starter med at kaste pinden mod kongen – uden at ramme den. Dét holds pind som lander tættest på kongen starter opgøret.

Når spillet officielt er gået i gang, handler det om at ramme alle modstanderholdets knægte. Det gør første hold ved at kaste alle 6 pinde. Hvis der rammes en knægt (eller flere) skal modstanderholdet (dem som mistede knægtene) kaste dem over på første holds bane halvdel. De skal lande indenfor spilområdet på modsatte side af kongen. Der er to forsøg til at ramme indenfor banehalvdelen – hvis dette ikke klares, må første hold placere knægten hvor de vil (dog minimum én pinds længde væk fra kongen)

Nu er det hold nr. 2, der skal i gang. Eftersom de mistede en knægt, skal de ramme knægtene for at sende dem ud af banen, før de må kaste efter første holds knægte.

Og sådan fortsætter spillet indtil at der ikke er flere knægte tilbage.

Hvis egne knægte ikke bliver ramt indenfor runden, må det modsatte hold (dem som ramte knægtene) placere sin nye kastelinje på linje med knægte, der ligger på banen.

Slutspurten sættes ind…

Når der ikke er flere knægte tilbage, går sidste del af spillet i gang. Den handler om at fælde kongen og erklære den endelige vinder eller vinderhold. Der skal altid kastes fra startlinjen mod kongen. Og for at fælde kongen skal du have minimum 2 pinde tilbage, når kongen væltes. Ellers starter runden forfra i næste omgang.

Kongen må naturligvis ikke væltes før alle knægte er væltet. Hvis du uheldigvis rammer kongen og den vælter, giver du desværre sejren på forhånd til det andet hold.

i samarbejde med PriceRunner

Spralla Cornhole Game (Kastespil) – et anderledes bud på det bedste havespil

Det bedste havespil

Cornhole er ekstrem populært – dog har det ikke helt haft sin fremgang i Danmark i samme omfang som f.eks. kongespil og stigegolf. Tidligere har det eksisteret i mange former og været kendt som “kastespil”, men en overhaling, indpakning og generelt brushup har gjort Cornhole til et håndgribeligt sommerspil, der aldrig skuffer.

Sådan spiller du Cornhole:

Til Cornhole kræves der to spillere eller to hold med to personer på hvert. I skiftes til at kaste de otte sandposer mod hinandens mål. Lander din sandpose i målets hul, giver det 3 point. Lander den oven på målet er det 1 point – og naturligvis ingen point, hvis du rammer helt ved siden af pladen. Det første hold (eller person), der når 21 point, vinder.

Ligesom Cornhole spilles på en hyggeplan i de danske (og udenlandske) haver, er der naturligvis også – ligesom de fleste andre sportsgrene – mesterskaber i det. Så hvis du er rigtig dygtig, kan det meget vel være professionel Cornhole spiller, du skal være.

Dette medfølger i spillet:

🟢 2 mål
🟢 8 sandposer (naturligvis i to forskellige farver)
🟢 En pose til opbevaring
🟢 Spilleregler

Den klare fordel ved Cornhole er, at det er så let at gå til og komme igang med. Sammenlignet med f.eks. kongespil, er der et mindre behov for at få forklaret reglerne – og spillet giver lidt sig selv – selv set på afstand. Det er ekstremt nemt at lære og passer derfor både til børn og voksne.

i samarbejde med PriceRunner

Oppusteligt Fodbolddart – Et hit for alle familiens fodbold-tosser

Det bedste havespil

Det som vi alle søger i et havespil er underholdning i flere timer. Det kan være svært med spil som kongespil og stigegolf, hvor gnisten ryger ud af det efter de første ti spil. Måske er du typen, der kan kaste mod stigen i flere timer, men de fleste bliver trætte af det efter kort tid.

Fodbolddart er løsningen

Løsningen er et spil, som kan underholde både store som små i lang tid af gangen. Det er nemlig dart – blot en udgave uden de farlige elementer – som f.eks. en vildfaren dartpil.

Det er nemlig alt det gode ved dart – blot flyttet udenfor og forstørret, så det er til sjov for en bredere målgruppe. Den oppustelige skive måler 157 cm i diameter.

Fordelen ved at flytte dartskiven ud i haven og puste den op er, at det – modsat andre havespil – ikke er begrænset af bestemte regelsæt. Jovel, du har mulighed for at lave et helt almindeligt spil 501 dart – men du har altså også mulighed for at justere reglerne alt afhængig af, hvem I spiller. Det kan f.eks. være en konkurrence om, hvem der er bedst til at ramme flest bullseye i streg. Reglerne kan justeres til uendelighed – og for at øge sværhedsgraden, kan du altid flytte startpositionen længere væk.

Fakta om oppustelig fodbolddart:

🟢 157 cm i diameter – tilpas størrelse til uendelig mængde underholdning
🟢 Passer perfekt til de helt yngste og de voksne i forsamlingen
🟢 Basen kan fyldes med vand, så den står fast på jorden
🟢 De medfølgende bolde sætter sig fast på dartskiven

Medfølger:

  • Oppustelig dartskive
  • To bolde, der passer til skiven
  • Et sæt til reparation, hvis uheldet er ude

i samarbejde med PriceRunner

KanJam Frisbee Spil

Det bedste havespil

Frisbee er for dig og gutterne, når det er blevet for kedeligt at tage ned på promenaden og spille beachvolley, stangtennis eller stigegolf for fjerde dag i streg. Det helt geniale ved spillet er, at der ingen grænser er for, hvor kompetitivt, det kan blive. Det er hygge på højeste plan kombineret med atletik og dårlige tabere. Kort sagt – det kan kun blive sjovt.

Der er fart på spillet, så derfor er det heller ikke egnet – i sin pureste spilform – til de yngre. Det kan dog stadig fungere til de yngste, når der bare skal kastes frisbee mod et mål. Det kan være sjovt i sig selv.

Et rigtigt holdspil

Det spilles meget simpelt – to hold af to personer hver. Begge mål i KanJam er formet som tønder, og det går ud på, at frisbee’en skal kastes og dunkes ned i målet for at få point. Den ene kaster, den anden dunker. Det hold som når først til 21 point, vinder.

Der er en spændende hage ved spillet – og det er, at du kan vinde med det samme. Du kan altså springe direkte til 21 point, hvis du rammer frisbee’en ind i det smalle hul på forsiden af tønden. Det ser let ud – men det kan være meget frustrerende at få den til at ramme perfekt. Derfor er det også high risk, high reward.

Spillet passer perfekt til sommerhusturen, ude i haven, i parken eller på stranden. Så længe du har plads, er det oplagt at tage tønderne med og gå igang med at spille.

Sådan spiller du KamJam frisbee:

Som sagt er det simpelt. Spillerne står overfor hinanden, hvor der står én spiller fra hvert hold henne ved tønden. Denne spillers funktion er at dunke frisbee’en i tønden. Den ene person kaster, den anden dunker. Første hold til 21, vinder spillet. Der er dog forskellige måder at få point på, når det kommer til at vinde i dette spil.

  • Hvis din holdkammerat hjælper dig til at ramme ydersiden af tønden, giver det 1 point
  • Rammer du ydersiden uden hjælp fra holdkammerat, får du 2 point
  • Dunker din holdkammerat frisbee’en ned i tønden, giver det 3 point
  • Et win på ét kast klares ved at kaste frisbee’en igennem det smalle hul på forsiden af tønden

KamJam er et helt oplagt spil, hvis du har en vennegruppe, som går meget op i konkurrencen ved havespil. Det kan være svært at få pusten op i stigegolf, kongespil eller andre former for havespil. Her er det meget let at gå direkte til en turneringsstruktur for at finde det bedste hold. Og så er det meget tilskuervenligt – så det er helt perfekt.

Dette medfølger:

🟢 2 KamJam-mål
🟢 Frisbee
🟢 Spilleregler

i samarbejde med PriceRunner

Mölkky Havespil – Et samlingspunkt for hele familien

Det bedste havespil

Mölkky spillet stammer fra Finland og er et ret specielt havespil. Det er ekstremt underholdende, er familievenligt og kan få stemningen helt i top.

Mölkky er ekstrem simpelt at spille og er, af den årsag, også et meget populært spil. Keglerne minder lidt om kongespil, men spilformen er helt anderledes.

Havespillet handler om at være det første spiller (eller hold, hvis I vælger at være flere) til at nå præcis 50 point. På hver kegle står der forskellige tal, som du skal sørge for at ramme, for at akkumulere point.

Der er altid en hage…

Hagen – som gør det sjovt og spændende – er, at hvis du rammer én kegle, får du det antal point, som står på keglen. Rammer du derimod mere end én, får du kun 1 point pr. kegle, du har væltet. Så det handler om at være præcis og kalkulere hvert eneste kast. For hvis du kaster for voldsomt, kan det hæmme dine chancer for at vinde.

Herefter bliver spillet dynamisk – for keglerne skal nemlig ikke altid stå i samme struktur. Hvis du vælter en kegle, skal den rejses op, hvor den blev væltet eller røg hen. Så du kan til sidst stå med en meget forvirrende opstilling, som gør det svært at ramme den rigtige kegle – eller ramme en kegle, uden at vælte andre.

Spillet er ideelt til sommerhuset, på stranden eller i den lokale park. Et spil tager ikke alverdens tid, så det er let at tage med og brænde et par timer af med.

Dette medfølger:

🟢 12 kegler (har fra nummer 1-12)
🟢 1 kastekegle
🟢 Spilleregler

i samarbejde med PriceRunner

Drop In Hood

Det bedste havespil

Drop In Hood er et sjovt og udfordrende spil, der kører efter samme principper som stigegolf. Du skal være nøjagtig og hurtig til at tænke, for at sejre i dette spil. Der findes flere forskellige variationer af spillet, som medfølger i pakken. Så der er ikke kun én måde at spille på – men flere forskellige, så der er større chance for, at der ikke kun er én person, der konstant løber med sejren.

Spillet er meget ligesom petanque, hvor det handler om at komme tæt på målet. I stedet for kugler, er det blot en lang pinde, hvor der sidder en golfbold på.

Der skal opsættes en bane, hvor I så skal ramme så tæt på som muligt. Det første hold, som når 50 point vinder.

Vær opmærksom på, at spillet kræver en del plads. Så det er mere oplagt at spille i en park, hvis ikke I har en stor have.

Dette medfølger:

🟢 6 x golfkugler sat på spyd
🟢 6 x pløkker til opsætning af bane
🟢 3 x strap i hver sin farve til opdeling af bane
🟢 Opbevaringstaske til spillet

Se video af Drop In Hood-spillet

i samarbejde med PriceRunner

Sådan vælger du det bedste havespil

Der er flere forskellige faktorer, som du skal tage højde for, når du kigger efter et oplagt havespil at tage med på ferien eller til haven. Vi dækker meget hurtigt herunder, hvad du bør tage højde for, når du kigger efter det helt rigtige havespil.

Størrelsen på din have eller tilgængelige areal

Du skal naturligvis vælge et havespil, som kan være indenfor størrelsen på din have. Alternativt skal du have mulighed for at sætte det op et sted, hvor der er rigeligt med plads. De fleste har et grønt areal til rådighed i nærheden, så det er blot en hurtig reminder om, at hvis du ikke har, bør du tage højde for det. Det ville være træls at spille kongespil med 2 meter hen til modstanderholdet.

Det bedste havespil for børn

De fleste havespil er fremstillet med fokus på sjov for de mindste. Nogle er mere passende til et lidt ældre segment, men ofte er der mulighed for at justere lidt på spillets regler for at gøre det mere børnevenligt.

Besøg hos vennerne eller en grillaften, hvor de yngste i familien også er tilstede, er det en fantastisk aktivitet at sætte dem igang med. Med flere forskellige havespil, er du sikret, at ikke blot du, men også dine børn hygger sig fra start til slut.

Især havespil som f.eks. klodsmajor eller pudekast er klassikere, der fungerer rigtig godt til de små børn.

Vi håber du er blevet inspireret til at købe et havespil til når det gode vejr melder sig. Ellers kan du læse flere gode bud på, hvad du kan fordrive tiden med i sommerens sol i DR’s artikel lige her. Hvis du ønsker at få flere anbefalinger indenfor ‘have og fritid’, kan du se mere her.

☀ Hvilke havespil er mest populære?

De mest populære havespil er Kongespil og Stigegolf

👶 Hvilket havespil er bedst til børn?

De fleste havespil fungerer til børn, men især klodsmajor og pudekast er vindere

💰 Hvad koster havespil?

De fleste havespil ligger mellem 200-600 kr.

3.7/5 - (25 votes)