Follow Us

Altan grill test – 6 helt perfekte grill til altanen!

Altan grill test

Altan grill test

Hvis der er noget vi danskere elsker, så er det at grille. Vi griller i stort set al slags vejr, og nyder både duften og smagen af grill utroligt meget. Det er dog ikke alle, der har plads til en stor grill – især ikke, hvis man bor i lejlighed. Men hvad gør man så? Der findes mange super fede og gode grill, som er perfekte til altanen eller baggården. De fylder ikke meget, de vejer ikke meget og er meget lette at transportere rundt. Derfor vil vi gennemgå nogle forskellige grille i denne altan grill test.

En altan grill er perfekt til madlavning i det fri

En altan grill/bærbar grill/minigrill – kært barn har mange navne – er perfekt til madlavning på altanen, på båden, ved campingvognen eller på den lille terrasse eller i baggården inde i den pulserende storby. Der er mange muligheder, kan du nok forstå. Der er mange mærker at vælge i mellem, og at få det fulde overblik over, hvad du skal købe til dine behov, kan være svært at gennemskue.

I denne altan grill test kigger vi nærmere på 6 altangriller, som både er smarte, brugervenlige og super nemme at finde plads til.

Sådan udvælger vi produkter til vores artikler:
Vores forretningskoncept er at sammenligne og vurdere forskellige produkter baseret på vores viden om produkterne. Vi er en affiliate-side. Det betyder, at vi får en kommision, når vi promoverer et givent produkt, som en af vores partnerskaber sælger. Alt indhold på hjemmesiden er således sponsoreret indhold.

Vi tester ikke selv de nævnte produkter i artiklen, men samler derimod alle relevante informationer om produkterne fra vores partnervirksomheder og videregiver dem til dig. Selvom vi er en affiliate-side udvælger vores skribent-team nøje, hvilke produkter der fremgår af hjemmesiden. Her tages både moralske og etiske foranstaltninger, der sikrer at produkterne lever op til en række standarder.

Vores udvælgelse og vurdering af produkter beror generelt på følgende kriterier:
✔ Produktets egenskaber og specifikationer
✔ Kundeanmeldelser
✔ Produkttests fra ekspertkilder
✔ Research af markedet
✔ Viden om, hvad du som læser ønsker af viden om produkterne

Selvom vi er en affiliate-side og derved får en kommision for de produkter vi promoverer, prøver vi så vidt muligt at give dig et nuanceret indhold, med fokus på fakta og brugbar viden.


Altan grill test – De 6 bedste grill til altanen

Vi vil præsentere dig for forskellige altan griller i vores store altan grill test, så du kan blive klogere på dit valg af altan grill

Morsø Forno Piccolo gasgrill – Et godt valg i vores altan grill test

Denne Morsø Forno Piccolo gasgrill er helt perfekt til altanen. Det er en gasgrill i et stilrent og sikkert design, som både er robust og indeholder de gængse grill-funktioner. Den er super handy og bidrager samtidigt super godt til hyggen og udemiljøet. Den lille størrelse gør den transportabel, og den kan sagtens stå på bordet på altanen, så du kan sidde og grille mens du hygger dig med familie eller venner. Fordi den er så nem at transportere kan du nemt tage den med på båden, i campingvognen, i sommerhuset eller til en hyggelig dag i parken. Du kan tage den med dig uanset hvor du skal hen. Det er i vores bog et kæmpe plus.

Materialer i god kvalitet

Kigger vi på materialerne som grillen er udført i, er der ikke slækket på noget. Gasgrillens låg og gryde er formstøbt i aluminium, mens grillristen er i solidt støbejern med emaljebelægning. Det giver en super god madlavningsoplevelse og den er godt holdbar. Under grillen finder man et firbenet understel, som sikrer at grillen står meget stabilt samtidigt med at man under den, helt diskret, kan opbevare både betjeningspanel og gastilslutning.

Meget brugervenlig

Brugervenligheden er rigtig god og den er enormt nem at betjene. Den har et antændingssystem med en drejeknap – og vupti, den er tændt. Det fede ved en gasgrill er, at du ikke behøver at vente på, at kullene bliver varme. Med andre ord, så er denne grill klar efter meget kort tid. På grillens front finder du et pænt greb, som fuldender designet, både designmæssigt og ergonomisk. På fronten finder du også et termometer, så du nemt kan holde øje med temperaturen, som selvfølgeligt er alfa og omega når du griller.

Nem at rengøre

Når du er færdig med at grille og skal rengøre, så tager det ikke lang tid. Det er på grund af den emaljebelagte grillflade, og det er et stort plus. Det tager ikke mange minutter førend den er komplet rengjort.

Morsø Forno Piccolo – en perfekt grill

Gasgrillen kommer med 1 brænder, der giver en varmeeffekt på 3,6kW, og det er en grill der egner sig rigtig fint til direkte grill, hvor man ønsker at få en sprød stegeskorpe på både kød og grøntsager. Alt i alt er det et super godt bud på din nye altangrill, da den indeholder alt hvad den skal, og giver en sprød skorpe. Den er super flot designet og passer til langt de fleste settings. Den lille størrelse gør den transportabel, og du kan have den med dig overalt. Et minus er dog at den ikke kan bruges til f.eks. pizzabagning. Hvis man placerer en massiv plads, som pizzaen kan lægge på, kan varmen ikke slippe ud.

Specifikationer + fordele:
🟢
Type: Gasgrill
🟢 Mål: D492 x H396 x B460 mm
🟢 Grilloverflade dia: D440xB395mm
🟢 Vægt: 12,1 kg
🟢 Gassystem: 3,6kW
🟢 Gastype: Flydende gas (propan, butan)
🟢 1 x brænder
🟢 Kræver strøm: Nej
🔵 Direkte varme

i samarbejde med PriceRunner

Outdoorchef 420 G minichef gasgrill

OutdoorChef er ret så dygtige i udførelsen af grillen MiniChef gasgrill. Det er en gasgrill, som kombinerer det bedste fra kuglegrillen og gasgrillen. Kuglegrillen er os danskeres foretrukne grill, og man kan stort set grille alt i den. Fordelen ved gasgrillen er, at den har en meget hurtig og præcis varmestyring – så man er næsten sikret et pænt resultat. Det samme gælder for modellen vi kigger på her. Man får muligheden for både at grille, stege og bage. En stor del af disse altan griller / mini griller giver ikke den mulighed, da varmen ofte vil have svært ved at slippe væk, hvis man f.eks. skal bage pizza på en pizzasten.

En kompakt gasgrill i god kvalitet

OutdoorChef MiniChef grillen, og den har faktisk ret mange fordele, hvoraf én af dem er nævnt. Du kan page pizza på pizzasten i den. Grillen er meget kompakt, og den er nem at transportere rundt. Der kommer 2 sideborde med til grillen, så man får en del ekstra plads til pølserne der ikke er grillet, og dem der har været en tur i varmen. Det ekstra råderum er super brugbart, og den er perfekt til altanen, hvor pladsen ofte kan blive lidt trang, og hvis du ikke vil bruge dem kan de nemt tages af.

Fordi grillen kører på gas bliver den meget hurtig varm, og grillens form (kuglegrill) hjælper til den bedste varmeciruklation. På kun 2 minutter bliver grillen 200 grader varm – så det er både hurtigt og ret nemt. Stort plus.

Minimal rengøring

I forhold til rengøring er der ikke noget at komme efter – den er med andre ord super nem at gøre ren. Både kuglen, risten, ringbrænderen (den har 1 x ringbrænder) og tragten er porcelænsemaljeret, så madrester og andet skidt nemt slipper grillen. Der er dertil en fedtbakke under grillen, som man kan trække ud og komme af med grillresterne.

Nem at håndtere

En fordel ved at anskaffe sig en gasgrill er, at den er super nem at håndtere, både at samle og at bruge. Denne grill er meget brugervenlig, og indeholder et integreret termometer, så man nemt kan holde øje med temperaturen, og den tændes med en piezzotænding – altså en knap du drejer rundt. Nemmere bliver det stort set ikke.

Alt i alt er det en kanon fin grill til altanen, som giver mange muligheder ift. hvor og hvornår du kan grille. Størrelsen og vægten gør den nemt transportabel og så er den godt effektiv.

Specifikationer + fordele:
🟢
Type: Gasgrill / Kuglegrill
🟢 Mål: D530 x H430 x B780 mm
🟢 Grilloverflade diameter: 39,5 cm
🟢 Vægt: 12 kg
🟢 Gassystem: 4,3kW
🟢 Gastype: Flydende gas (propan, butan)
🟢 1 x brænder
🟢 Kræver strøm: Nej
🟢 Kan bage pizza etc.
🔵 Direkte + indirekte varme

i samarbejde med PriceRunner

Weber Q1400 elgrill


Hvis der er noget vi danskere forbinder med grill, så er det Weber, og især kuglegrillen, som også er vores foretrukne grill. Dette er dog ikke en kuglegrill, men en Weber elgrill. Den er på mange måder sin egen, og adskiller sig fra mange af sine “brødre” i Weber-sortimentet. Den er perfekt, hvis du ikke har meget plads, og ikke gider til at rode med gas-flasker. Det er nemlig en el-drevet grill, så det eneste du skal bruge er en stikkontakt. Derved egner den sig især og ekstremt godt på altanen. Et minus er dog, at du ikke rigtig kan tage den med dig på tur i parken eller på stranden.

Meget brugervenlig

Denne Weber Q1400 elgrill går for at være så god som en gasgrill. Den kommer med trinløs varmestyring, så den er ekstremt nem at håndtere. Den er godt egnet til 2 personer, som skal have grillet lidt kød, pølser og grøntsager. Den er velegnet til tilberedning ved direkte varme, og har sådan set alle de samme egenskaber som gasgrillen i samme serie, og adskiller sig faktisk kun på varmekilden, som består af et elektrisk varmelegme på 2.200 watt.

Materialer i meget fornuftig kvalitet

Weber er kendt for at producere i høj kvalitet, og denne Q1400 elgrill er ingen undtagelse. Risten er todelt og er lavet af et kraftigt støbejern, som holder rigtig fint på varmen. Fordi risten er todelt, giver det mulighed for at tilkøbe f.eks. en grillåplads, hvorpå du kan svitse grøntsager på den ene, og køb på den anden. Det er både smart og ret effektivt.

Holdbar og nem at rengøre

Låget og bunden er lavet i aluminium, mens indholdet er porcelænsemaljeret, så den er meget nem at holde ren og pæn indvendig. Det er en meget stærk grill, og du skal ikke være nervøs for holdbarheden af den – den efterkommer alle de gængse krav (og så er det jo en Weber, som er kendt for god kvalitet).

Under selve grillen finder du en udtagelig opsamlingsbakke, så du nemt kan smide grillresterne i skralderen, hvilket er et must at have.

Der medfølger et kabel på 1,8 meter, hvilket skal tilsluttes en helt normal stikkontakt – så er du kørende. Du kan nemt have den med i campingvognen og lign. så længe du har strøm i nærheden. Dette er dog et lidt begrænsende parameter sammenlignet med de andre griller du finder i denne test. Men når det så er sagt, så er den perfekt fungerende til bordet på altanen eller ved siden af campingvognen.

Grillen er helt perfekt til dem, som bor steder, hvor hverken gas eller kul er tilladt, og størrelsen på grillen er ganske fin. Dette er også årsagen til, at vi har udvalgt grillen til at være en del af denne altan grill test. Et minus er dog, at man ikke kan bage via inddirekte varme.

Specifikationer + fordele:
🟢
Type: Elektrisk grill 
🟢 Mål: H36.9 X B68.6 X D42 cm
🟢 Grill areal: 43 x 32 cm
🟢 Vægt: 12 kg
🟢 Varmelegme: 2.200 watt
🟢 Kræver strøm: Ja
🟢 Kan ikke bage
🟢 1,8 meter ledning
🟢 Trinløs varmestyring
🔵 Direkte varme

i samarbejde med PriceRunner

Eva Solo Box Gasgrill


Dette er uden tvivl én af de flotteste griller vi har kigget på. Designmæssigt slår den klart de fleste – ingen tvivl om det. Dertil giver den mulighed for en ganske god og lækker kulinarisk oplevelse. Det er den perfekte løsning, hvis du ikke har meget plads på altanen, eller bare elsker at grille i det fri. Du kan nemlig tage den med dig overalt, hvilket er tænkt godt ind i designet – den har håndtag på begge sider, hvilket de færreste små gasgriller har. Det er stort plus, at den er så nem at flytte rundt på.

Stort grillareal, stegeflade og ægte grill-smag

På trods af sin lille størrelse, har Eva Solo Box Gasgrillen har et ret stort grillareal – der er med andre ord plads til en del køb og/eller grøntsager ad gangen, og hvis du lukker låget fungerer den som en varmluftsovn – og det virker fremragende. Grillen en stor stegeflade med 2 individuelle brændere, som du selv kan regulere trinløst. Det giver dig mulighed for at have gang i flere ting ad gangen, hvis du både skal have grillet grøntsager, køb og pølser.

Eva Solo grillen her er forsynet med fordampningsriste, som fungerer på den måde, at de fanger og fordamper fedt og væde fra kød og grøntsager når du griller. Det giver smagen er “ægte” grill, og det er et kæmpe plus. Det er ikke så ofte, at en gasgrill fremhæver den grillede smag. Den har et stort låg, som gør at du grille langt det meste – endda en hel grillkylling. På låget finder du et termometer, som især er brugbart når du bruger den som varmluftsovn.

Flot design og super kvalitet

Designet er der ikke noget at sætter en finger på. Det er tidsløst og enkelt, men langt fra klassisk. Den er udført i råstfrit stål, som er et meget taknemmeligt materiale, som samtidigt er meget super robust og tåler at blive renset med en stålbørste – og det giver dig en fordel, hvis du kommer til at svine lidt mere end tiltænkt. Designet er gennemgående og gør grillen meget brugervenlig, og ekstremt nem at rengøre. De brugte materialer holder altså, og det virker til at være en grill du kan have i mange år frem.

2 x brændere
Vi har allerede været lidt ind på det. Denne grill har 2 brændere, hvilket er flot af en grill i denne størrelse. De fleste andre i samme størrelse har somregel bare en enkelt. At du har to brændere giver dig mulighed for at tilberede forskellige råvarer ved forskellige temperaturer. Disse brændere kan nemlig begge reguleres individuelt – og det giver et klart bedre resultat end en enkelt brænder. Det sikrer dig den mest optimale madoplevelse når du griller. Den brænder ved med 4,2kW, hvilket også er meget pænt for en grill af denne størrelse.

Specifikationer + fordele:
🟢
Type: Gasgrill 
🟢 Mål: H34 X B60 X D40 cm
🟢 Grill areal: 31×37 cm
🟢 2 x brændere (stort plus)
🟢 Stor stegeflade
🟢 Både direkte og inddirekte varme
🟢 Trinløs varmestyring
🟢 Kan bruges som varmluftsovn
🟢 Fremhæver grill-smagen
🟢 Masser af plads til f.eks. hel kylling
🔵 Direkte + indirekte varme

i samarbejde med PriceRunner

Cobb Premier gasgrill


Er du på udkig efter en super-transportabel grill, som du kan have med dig over alt, men som stadig leverer et glimrende grill-resultat? Så er denne Cobb Premier gasgrill et virkelig godt bud. Producenten Cobb beskriver selv denne serie af gasgrill som “verdens mindste udekøkken”, og det er faktisk forståeligt. Et stort plus ved denne grill er, at den næsten ikke oser/ryger – så den kan nemt stå på bordet og grille mens du spiser direkte op ad den.

Gennemtænkt konstruktion og design

Denne Cobb Premier gasgrill er gennemtænkt i design og anvendelighed. Den er konstrueret på en måde, hvor selve varmekilden er omgivet af tykt isoleret stål, og det gør at man kan flytte rundt på grillen, selvom den er 300 grader indvendig. Det gør vel nok til den mest transportable grill vi har kigget på.

På grillens låg finder du et håndtag, så du nemt bare kan løfte den og rykke den med en enkelt hånd. De fleste andre grille kræver 2 hænder til sammenligning.

Den er udført i rustfrit stål, som giver den en et rigtig flot udtryk, og den passer til langt de fleste settings og altaner. Den fylder ikke meget og kan nemt gemmes væk igen efter brug. I og med, at man ofte ikke har meget plads på en altan, kan man hurtigt blive generet af røg og os fra en grill, men denne Cobb Premier gasgrill er designet således, at den næsten ikke oser/ryger, og det er meget stort plus.

Derved generer man heller ikke naboer eller overboer. Har du den med i parken, jamen så generer du heller ingen der. Den kan altså nemt bare stå midt i det hele, helt uden at genere.

Kort optændingstid og lang grill-tid

En af de klare fordele ved at købe en gasgrill er, at optændingstiden er så kort som den er, og du opnår hurtigt den rette temperatur, så du hurtigt og ret nemt kan tilberede middagen. Denne grill har 1 x brænder, som giver et udemærket resultat når du griller, og smagen er ganske udemærket. På en enkelt gasflaske kan den grille i 3 timer, så den er både smart og økonomisk – hvad mere kan man bede om?

Udviklet til campister og naturelskere

Fordi grillen er så nem at transportere er den som udviklet til campister og naturelskere, som sætter pris på at lave mad i det fri. Dens brændeffekt måler 1,3kW, så det er i den ret lave ende, og det hjælper på det økonomiske aspekt. Grillen vejer ikke mere end 5 kg, og dermed det testens absolut letteste grill. Dette er klart den parameter den udmærker sig på, og grunden til at den er med i vores altan grill test.

Specifikationer + fordele:
🟢
Type: Gasgrill 
🟢 Mål: H45 X B40
🟢 Vægt: 5 kg
🟢 1 x brænder
🟢 Gassystem: 1,3kW
🟢 Super nem at transportere
🟢 Oser/ryger næsten ikke
🟢 Meget økonomisk
🔵 Direkte varme

i samarbejde med PriceRunner

Weber Go-Anywhere Gasgrill


Tidligere i testen kigger vi på en elektrisk Weber-grill, og nu skal vi kigge på denne Weber Go-Anywhere gasgrill, som er perfekt til at have med på farten eller stående på altanen. Den er lille og kompakt, og synes ikke af meget, men det skal man ikke tage fejl af. Det er en stærk lille grill, som tilbyder mere end de standardiserede funktioner, som en grill skal have. Den er super praktisk at bære rundt på og have med sig grundet det lille håndtag, der er placeret ovenpå grillen.

Gode grill-muligheder

Weber er kendt for deres kvalitet og gode grillsmag, og denne Go-Anywhere grill er ikke en undtagelse. Den griller rigtig fint, og er i øvrigt også meget nem at anvende + montere. Funktionaliteten er i højsædet, og grillen kommer med en knap til tænding, så du har grillen i gang og varm på meget kort tid. Det er en af de klare fordele ved en gasgrill – at de er klar til brug meget hurtigt.

Om du skal grille på altanen eller hvis du skal have den med dig, så er den også nem at tranportere; metalbøjlerne, der fungerer som ben, fungerer også som lås når du skal transportere grillen rundt, og den fylder ikke meget. Derfor er det et glimrende bud på en altan-grill, som kan det meste.

Gennemførte materialer

Kigger vi på de anvendte materialer, er den også rigtig godt med de lidt tungere drenge i højere prisklasser. Grillristen er porcelænsemaljeret stål, der er rigtig fint velegnet til at grillning ved direkte varme, og den enkelte brænder sidder placeret midt under, så man opnår den mest jævne varmefordeling på hele grilloverfladen. Grilloverladen/grillarealet er også OK og måler 41 x 26 cm, og det betyder at du sagtens kan have flere råvarer i gang på samme tid.

Skal man kigge på lidt af det negative ved grillen er det, at der ikke er et termometer, hvilket kan gøre det en smule svært at styre temperaturen, og der er ikke en opsamlingsbakke til fedt under grillen, som ellers skal hjælpe til at give maden den “ægte grillsmag”. Alt i alt er det dog en super fin grill til prisen – netop derfor er den anbefalelsesværdig og er med i vores altan grill test.

Specifikationer + fordele:
🟢
Type: Gasgrill 
🟢 Mål: H37 x B53 x D31 cm
🟢 Vægt: 7 kg
🟢 Grillareal: 41 x 25 cm
🟢 1 x brænder
🟢 Gassystem: 1,3kW
🟢 Super nem at transportere
🟢 Kan grille med låg på
🔵 Direkte varme

i samarbejde med PriceRunner

Guide til valg af den helt rette grill i vores altan grill test

Vi har gennemgået nogle forskellige griller i vores altan grill test ovenfor, men hvad er den rette altan grill for dig? Det kan du forhåbentlig blive lidt klogere på ved at læse med her.

Vælg den rette altan grill fra vores altan grill test

Når du skal vælge din nye grill er der rigtig mange parametre du bør tage højde for inden du køber. Du skal tænke over dit behov, og om det overhovedet er lovligt for dig at grille, f.eks. på din altan. Om du må det afhænger af flere ting, som belyses længere nede.

Du skal dertil være opmærksom på bl.a. grillens størrelse og om du overhovedet har plads til den, og om den både skal kunne fungere som ovn og grill, eller bare som en grill. Dertil er det vigtigt du tænker over, om det skal være en gasgrill, elektrisk grill eller om det skal være en god gammeldags kulgrill.

Nedenfor har vi opstillet hjælpelinjer til dig, der er på udkig efter din nye grill, men ikke helt ved hvad den skal kunne og hvad den skal koste. Endvidere skal du tænke på, hvor mange personer der som udgangspunkt skal grilles til. Dette antal kan selvfølgelig variere, men hvis du i snit skal grille til 4-5 personer, fraråder vi at du anskaffer dig den mindste og billigste, da det kan tage lang tid at grille al maden inden det førstgrillede bliver koldt igen – og det kan vi jo ikke have.

Størrelse på grill og grill-areal

Inden du køber din nye grill er det meget vigtigt, at du er sikker på, at du faktisk har plads til den på din altan. Du finder mange griller i mange forskellige størrelser. Denne test vedrører griller, som med meget stor sikkerhed kan være på din altan – uden at skabe problemer med manglende plads.

Kigger vi på grill-arealet, altså det areal, hvorpå du reelt kan grille. Bliver dette areal for småt kan det være svært at grille til flere personer ad gangen, og du bliver dermed en smule begrænset. Du kan ofte få gæster, der gerne vil have en lækker omgang grillmad, og det er så ærgerligt, at maden når at blive kold inden alle har fået serveret.

Antal brændere

Antallet af brændere er et ret vigtigt punkt, men når du skal have en grill til din altan er pladsen generelt en smule begrænset. I denne test finder du griller, som både har 1 og 2 brændere. Jo flere jo bedre, men prisen følger også med, hvis du er ude efter mange brændere.

At du har flere end én brænder, giver dig mulighed for at tænde og/eller slukke dem uafhængigt af hinanden. Det er især brugbart, hvis du griller mad, som ikke tåler direkte varme, men derimod kræver indirekte varme. Hvis du f.eks. skal grille kylling, er det en rigtig god ide at gøre det via indirekte varme, da kyllingen ellers vil blive godt og grundigt branket.

Derfor skal ud vælge gas-grill fremfor kul-grill

Står du overfor et køb af ny grill, er du meget sikkert stødt på forskellige muligheder og typer af grill. Den ene mulighed er at anskaffe dig en almindelig kulgrill, som ikke rigtig er blevet fornyet siden de så dagens lys, eller du kan vælge en mere moderne grill, som er drevet af gas.

Som med alt her i livet, er der både fordele og ulemper ved begge, men der er dog ingen tvivl om, at hovedårsagerne til at anskaffe sig en gasgrill fremfor en kulgrill er mange.

Du sparer en masse tid, da gasgrillen tændes og er klar til bruge langt hurtigere end kullene kan nå at blive varme og klar. Det er især brugbart, hvis du ønsker at grille en smule spontant – det er nemlig muligt. Det er ikke super spontant at sætte gang i kullene, for så at vente en god portion tid, inden du faktisk kan begynde madlavningen.

Dertil slipper du for at købe kul hele tiden, så du sparer dermed penge på den lange bane. En stor ulempe ved en kulgrill er, at den er meget afhængig af vejret, og regner det, kan det være meget svært at få gang i kullene, hvor gasgrillen ikke oplever nogle udfordringer. Endvidere oser det væsentligt mindre fra en gasgrill, så du slipper for den usunde og farlige os der medfølger.

En klar fordel ved gasgrillen

Hvis du stadig ikke helt er solgt på ideen om en gasgrill fremfor en kulgrill, så kan dette måske påvirke dig i retning mod den moderne gasgrill. Den klare fordel ved gasgrillen er, at du kan holde en bestemt og konstant temperatur i længere tid ad gangen. Det kan du fordi, at gassen bliver jævnt tilført i det niveau, som du skal bruge. Dermed skal ikke bruge tid og energi på at tjekke om kullene nu klarer det som de skal. Kullene dør hurtigere ud, end gassen når at slippe op. Hvis gassen slipper op, er det eneste du skal gøre at skifte gasflasken ud, og du er kørende igen.

Elektrisk grill

I testen har vi også kigget på en enkelt elektrisk grill fra Weber. Den elektriske grill minder på mange måder om gasgrillen, men har sine begrænsninger, da du er tvunget til at være et sted med strøm i nærheden. Det betyder at du ikke så nemt kan tage grillen med på f.eks. stranden, ud i haven eller i parken. Det kan du altid gøre med gasgrillen, hvilket er en meget stor fordel.

Har du dog tænkt dig, at grillen ikke skal forlade altanen, så er det faktisk en rigtig fin løsning med en elektrisk grill, da de er meget billige i drift, griller super fint og kræver ikke andet end en normal stikkontakt.

Kulgrill

Kulgrillen er efterhånden ved at blive overhalet af både gas- og den elektriske grill. Kullene har set sin storhedsperiode, og det er der faktisk en ret god grund til. Når du tænder kullene udskiller de en masse os og røg, som desværre kan være kræftfremkaldende. Med den store fokus på sundhed, er det et meget smart træk i stedet at anskaffe dig en gasgrill eller en elektrisk grill, da det både er sundere for os mennesker og for miljøet.

Direkte- eller indirekte varme

Der er stor forskel på, om du griller med direkte eller indirekte varme. Direkte stegning er, når kødet eller grøntsagerne ligger lige over varme varmekilden. Det er bedst når du skal grille mindre stykker kød, der skal have mindre end 25 minutter på grillen. Du skal dog passe på med kylling og fjerkær samt fisk, da det nemt kan brænde, hvis grillen er for varm. Derfor er det også et must at have termometer på grillen.

Indirekte stegnings-varme er, når varmekilden ikke varmer direkte under det du griller, men rundt om. Det er beregnet til f.eks. kød, der skal grilles i mere end 25 minutter, og til bagning + rygning.

I denne altan grill test har vi både modeller med direkte og indirekte varme. Det er to meget forskellige grill-metoder, og du skal være opmærksom på, hvilken metode din grill skal have. Derudover skal du være opmærksom på, om grillen har én eller flere brændere.


Må man grille på altanen?

Det korte svar er: Måske.

Der er en del ting du skal være opmærksom på, inden du køber din nye grill til din hyggelige altan (i sær, hvis du er på udkig efter en kulgrill) Der er nemlig en række regler fastsat i “Afbrændingsbekendtgørelsen”, der skal overholdes. Dertil skal du være sikker på, at bolig- eller ejerforeningen faktisk tillader grilning på altanen. Det er nemlig ikke alle, der tillader det.

Hvis du må grille på din altan, skal du tage dine forholdsregler, og du må gerne grille med kulgrill hvis:

  • Grillen er mindre. Dvs., at du ikke bruger flere kul eller brikketter, end hvad der kan være i en traditionel grillstarter.
  • Vægge, gulv og overflader er hårde og ikke-brændbare.
  • Altanen har mindst en åben langside.
  • Du anvender elektrisk grilltænder, papir eller lign. Du må ikke bruge tændvæske.
  • Og mange flere.

Har du en elektrisk grill eller en gasgrill, så er der ingen ko på isen, og du kan faktisk bare grille løs. Du skal dog sørge for at huske, at gasflasken ikke må stå frit på altanen, når du er færdig med at grille.


Altan grill test: Hvad koster en altan grill?

Du kan få en altan grill til stort set ingen penge, og du kan få nogle, som næsten ikke er til at betale sig fra. Der er med andre ord et meget, meget bredt udvalg af grill til altanen. De transportable griller er ofte en kende billigere end de store monstrummer, som man kender fra de fleste haver. Altangrillen er både mindre og ofte også billigere i drift. Dog kan en stor del af de små altangriller sagtens måle sig med de store modeller (især dem du finder i denne altan grill test).

Du skal på forhånd gøre op med dig selv, hvad den skal kunne, og hvordan den skal se ud. Den er lidt svær at gemme væk på altanen, og derfor er må den selvfølgeligt gerne være pæn. Du kan forvente en pris på mellem 1.000 og 5.000 for en grill til din altan.

Pris og kvalitet går dog for alvor hånd i hånd.


Afrunding

Vi håber du er blevet klogere på dit valg af altan grill efter at have læst vores store altan grill test. Du kan læse vores andre guides og tests indenfor ‘have og fritid’ her.

Er du historieinteresseret og undrer dig over, hvor vores passion på at grille kommer fra, kan du læse om dette lige her.


Ofte stillede spørgsmål om altan grill

✅ Hvordan vælger man den rette altan grill?

Du skal være opmærksom på størrelse og grill-arealet, da en grill til altanen ofte ikke er så stor. Dertil skal du være opmærksom på antal brændere, og vælg gerne en altan grill, hvor du selv kan regulere varmen

❓ Hvad koster en altan grill?

Der er flere prisklasser, men kvalitet og pris går hånd i hånd her. Forvent mellem 1.000-4.000 kr.

⭐ Hvilke altan grille er bedst?

De bedst bedømte altan grille er Morsø Forno Piccolo, Outdoor Chef 420 G MiniChef, Weber Q1400, Eva Solo Box, Cobb Premier og Weber Go-Anywhere

4/5 - (140 votes)